Velkommen
I år holder Luthersk Mission (LM) storfest i Skjern! Mere præcist i Skjern Kulturcenter i Store Bededags-ferien den 30. april - 2. maj. På dette tidspunkt er der nemlig Landsmøde for hele landet for alle aldersgrupper - børn, unge, voksne.
Der er mange spændende emner og sager på programmet. Landsformanden og generalsekretæren vil gennem oplæg tegne en skitse over LM nu og i fremtiden - og der bliver lagt op til debat.
Desuden er der mulighed for at høre indlæg om smerte i livet, om menighedsliv, sexliv og livsstil og deltage i snakken om det.
Skjern Kulturcenter vil blive fyldt af sang og musik gennem fællessang, solosang, lovsang, landsmødeband, og ved lovsangsfest og koncert.
LMU og LM Kids arrangerer særlige aktiviteter og oplevelser for LMU'erne, teenagerne og LM Kids'erne.
Vi håber og tror, at Landsmøde 2010 bliver en god oplevelse. Både på det menneskelige plan og på det åndelige plan. Vi forventer store ting af Gud!
Kom og vær med til årets store festsamling i LM!







